Tjek, at du har Oasisnxt 2022.2 eller nyere og en Remote Fitting-konto. Du skal også bruge et webcam og en mikrofon.
Hvis Remote Fitting ikke er aktiveret i Oasisnxt , skal du klikke på tandhjulet øverst på skærmen for at åbne Præferencer. Vælg Remote Fitting, og slå funktionen til. Videoikonet vil derefter blive vist i værktøjslinjen.
Download instruktioner og vejledninger til Remote fitting:
> Vejledning til Bernafon Remote Fitting for hørespecialister
> Remote Fitting tjekliste til brugeren
Log ind på Remote Fitting
Klik på videoikonet i værktøjslinjen for at slå Remote Fitting til.
Log ind med dit brugernavn eller din e-mailadresse og adgangskode.
Indtast brugerens e-mail
Indtast den e-mailadresse, som brugeren brugte til at tilmelde sig Remote Fitting-funktionen i Bernafon App, og tryk på Fortsæt.
Start online-konsultationen
Klik på Start en konsultation for at etablere en forbindelse med brugeren.
Opret forbindelse til brugerens høreapparater
Klik på ikonet Opret forbindelse for at detektere brugerens høreapparater og oprette forbindelse til dem.
Høreapparaternes forbindelsesstatus vises med den grønne forbindelsesbjælke.
Kommunikation med brugeren
Du kan vælge forskellige måder at kommunikere med brugeren på i Remote Fitting-funktionen:
1. Tal med din bruger med kameraet tændt, så I kan se hinanden.
2. Tal med din bruger uden kamera på.
3. Brug chatboksen til at sende korte beskeder til hinanden.
Justering af høreapparater online
Juster indstillingerne, som du normalt ville gøre i Oasisnxt.
Klik på Upload for at sende de nye indstillinger til høreapparaterne. De nye indstillinger vil først blive aktiveret, når du afslutter online-konsultationen.
Hvis du har justeret brugerens høreapparater, skal du fortælle brugeren, at høreapparaterne vil genstarte, når du afslutter konsultationen.
Gå til Afslut konsultation, og klik på Gem og forlad eller Gem for at afslutte konsultationen med brugeren.
Hvis du har foretaget justeringer, vil høreapparaterne genstarte med de nye indstillinger.
Jeg kan ikke se mig selv i Oasisnxt (din bruger kan heller ikke se dig)
Sørg for, at du ikke har slået dit kamera fra i Remote Fitting-funktionen.
Sørg for, at dit kamera ikke er tildækket.
Sørg for, at der ikke kører andre programmer, der bruger video, fx Skype. Luk disse andre programmer, og genstart Oasisnxt.
Videoen af mig selv er i meget dårlig kvalitet
Dette hænger normalt sammen med kvaliteten af dit webcam. Hvis kvaliteten er dårlig, kan du overveje at opgradere dit webcam.
Det kan også skyldes en dårlig internetforbindelse.
Videoen af min bruger er meget dårlig
Enten har din bruger en upload-hastighed, der ligger under det anbefalede minimum på 1 Mbit/s, eller også har du en download-hastighed, der ligger under det anbefalede minimum på 1 Mbit/s.
Hvis videokvaliteten er meget dårlig, skal du bede brugeren om at slå video fra, og derefter slå din egen video fra og fortsætte konsultationen med lyd og chat.
Jeg kan kun se mig selv, der er ingen streaming af video/lyd fra brugeren
Sørg for, at din bruger ikke har slået videofunktionen fra i deres app.
Sørg for, at din bruger har givet Bernafon App lov til at bruge deres kamera:
Yderligere krav til Android:
Bemærk: Hvis du ændrer nogle indstillinger under konsultationen, genstarter Bernafon App og afbryder din forbindelse.
Jeg kan ikke høre min bruger
Sørg for, at din højttaler og computerens lyd ikke er slået fra.
Sørg for, at din bruger har givet Bernafon App lov til at bruge mikrofonen
Oasis nxt kan ikke oprette forbindelse til brugerens høreapparater
1. Sørg for, at din bruger har fulgt anvisningerne i Remote Fitting tjekliste til brugere og tjekket:
2. Gå til vinduet Høreapparater, og opret forbindelse til høreapparaterne
3. Hvis problemet fortsætter, skal I begge genstarte konsultationen
Bemærk: Hvis du ændrer nogle indstillinger under konsultationen, genstarter Bernafon App og afbryder din forbindelse.
Online-konsultationen sluttede pludseligt uden gensidig aftale
Prøv at oprette forbindelse igen for at lave en gensidig aftale med din bruger. Hvis din bruger har afbrudt forbindelsen, og du forventer, at han/hun vil forsøge at komme på igen, skal du vente på, at han/hun gør det.
I begge tilfælde er det okay at bruge høreapparaterne. Indstillingerne fra den sidste upload (eller den første tilpasning, hvis du ikke har uploadet nogen indstillinger) er gemt i høreapparaterne.
Høreapparatet lader til at være i stykker, og brugeren kan ikke længere bruge det
Bed din bruger om at:
Hvis høreapparaterne stadig lader til at være i stykker, og brugeren ikke længere kan bruge dem, gælder den almindelige garanti- og returpolitik for høreapparaterne.